23948sdkhjf

Wolt fortsætter udvidelsen med nyt område

De karakteristiske blå cykelbude med de store termotasker på ryggen er nu også at finde i bybilledet på Vestegnen, når Wolt i dag åbner for levering i et område, der dækker Glostrup, Albertslund, Taastrup, Ishøj, Vallensbæk og hele Brøndby Kommune.

Hos Wolt, som længe har haft Vestegnen i kikkerten, er der begejstring over nu at være kommet i gang.

- Vi er meget glade for, at vi nu kan lancere Wolt på Vestegnen. Allerede inden lancering oplevede vi en stor efterspørgsel fra både kunder, restauranter, butikker og kurérpartnere, så det er et område vi har haft vores blik rettet mod længe, siger Søren Meier Svendsen, som er direktør for Wolt i Danmark.

I dag er Wolt i 14 danske byer, hvoraf København er den største. Men når Wolt kommer til Vestegnen, bliver området blandt de allerstørste. Og selvom Wolt allerede har indgået samarbejder med mange restauranter og butikker, så er der stadig plads til flere på platformen, fortæller Søren Meier Svendsen.

- Vi inviterer endnu flere til at komme ombord på vores platform. Der er plads til flere lokale butikker, restauranter og kurérpartnere.

Læs mere om: Wolt
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.11